Normalt kan jeg faktisk godt lide at købe ind. Jo, det kan jeg sgu! Jeg synes det er ret hyggeligt, og dem, der kender mig, kan bekræfte at jeg snildt kan bruge alt for lang tid på at kigge på de mere spændende varer, undersøge hvad diverse varer indeholder og planlægge, mens jeg handler. Men! Nogen gange er der bare ikke overskud til det. Jeg synes især her på det sidste, hvor det er mørkt allerede på vejen hjem, at lysten til at bruge ekstra tid ligesom er lidt dalende.
Jeg har derfor flere gange overvejet at afprøve det dér nethandel. For ideen er da ret smart, ikke? Hindringen har for mig bare været, at jeg synes fragten har været lidt dyr samt at sider som fx nemlig.com, som jeg bl.a. har undersøgt, kræver et mindstebeløb på 400 kr, sidst jeg tjekkede. Og det er altså trods alt sjældent jeg bare lige køber for over 400 kr af én omgang – jeg bor jo alene!
Derfor er jeg indtil videre ret begejstret for osuma.dk, som er en ganske ny netbutik som handler med dagligvarer online. Der er mange fordele, så vidt jeg kan se, og jeg skal helt sikkert have afprøvet det selv i næste uge, når jeg igen mangler forsyninger. Fragten er fx kun på 29 kr, og det kan selv nærige jeg overskue. Især hvis man bare lige sørger for at planlægge lidt, så det kan dække en hel uge – eller mere.
En anden ting, der er ret smart, er, at man på denne måde jo kan handle lige når det passer en. Jeg er fx typen, der tit lægger madplan og skriver indkøbsliste sent om aftenen (weird, I know). Med osuma.dk vil jeg bare kunne bestille varerne med det samme og så vil de blive ekspederet og leveret inden for 24 timer. Lige til døren. Jeg kan ikke helt finde ud af om det er indbegrebet af dovenskab eller det mest geniale længe… Jeg stemmer på sidstnævnte!
Og udvalget er helt sikkert ikke at kimse ad. Der er blandt andet et virkeligt godt udvalg af økologi, bl.a. både Änglamark og Urtekram-produkter. Osuma.dk samarbejder med Kvickly og SuperBrugsen, så det er selvfølgelig mange af dé produkter, man kan købe. Det betyder fx også, at de har hele x-tra discountserien, som også kan købes via hjemmesiden. Så der skulle være rig mulighed for at handle uanset hvilken overbevisning man er af.
Men kort sagt, jeg skal helt sikkert selv prøve det snarligst!
OBS: fri levering frem til 31/12 såfremt du bruger rabatkoden ZB4AYH
Hvad med dig?
Dette indlæg er sponsoreret.